• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold

Kausa

Samfundsanalyser

  • Forside
  • Dataoversigt
  • Økonomi
  • Machine Learning
  • Statistik
  • Kontakt
Du er her: Forside / Økonomi / Hvad fortæller dataen om klimakrisen

Hvad fortæller dataen om klimakrisen

26/05/2019 By Lasse Lundqvist Skriv kommentar

Læsetid: 3 minutter

Isen smeler, vandstanden stiger, landområder tører ud og dyreliv klynger sig mere og mere desperat til livet. Det står nu klart for de fleste, at mennesket står over for en af de hidtil største katastofer, nemlig – Global opvarmning. Dette skyldes hovedsageligt udledenignen af drivhusgasser, som er på sit højeste nogen sinde for at generere energi til vores moderne liv.

Takeaways:

  • Hvad er drivhuseffekten?
  • Hvordan påvirkes temperatur, CO2 og vandstand?
  • Har kritikerne ret i, at ændringerne er overvurderet?
  • Hvorfor er det vigtigt, at vi gør noget?

Med global opvarmning følger ikke kun en højere gennemsnits temperatur, men også ekstreme vejrforhold, uligevægtige dyrebestande mm. Alle disse ændringer forværres i takt med, at mennesket fortsat udleder drivhusgasser ud i atmosfæren.

Men hvad skal vi gøre – hvad kan vi gøre – for at sænke den hastige udvikling i klima forandringerne. Imens vi forsøger at finde på en vedvarende løsning ruller den accelererende snebold, som vokser sig større og større og mere ustyrlig for hver dag der går, videre og vælter snart de kegler, vi kender som kyst, skov, landbrug og snedækkede bjerge mm.

Forstå drivhuseffekten

Drivhuseffekten er de temperaturstignigner, som finder sted når visse gasser slipper ud i jordens atmosfærer. Disse gasser lukker solens varme ståler ind, men lader dem ikke slippe ud – deraf navnet drivhuseffekt. Solens stråler skinder ind på jordens overflade, hvor energien absorberes og varmestråler flyver ud i atmosfæren. I atmosfæren fanger drivhusgassernes molekyler en del af varmen og det resterende fortsætter ud i rummet. Det betyder altså at jo større koncentrationen er af molekylerne desto mindre varme lukkes ud i rummet. Forskere har kendt til drivhuseffekten siden 1824, da Joseph Fourier introducerede teorien. Uden drivhusgasserne ville jordens gennemsnitlige temperatur falde med ca. 33 grader  celcius.

Denne graf illustrerer ændringen i den globale gennemsnitlige overfladetemperatur i perioden 1860-2019. Atten af ​​de 19 varmeste år er alle sket siden 2001, med undtagelse af 1998. År 2016 står som den varmeste på rekord. (Kilde: NASA / GISS). Denne forskning er stort set i overensstemmelse med lignende konstruktioner udarbejdet af Klimatforskningsenheden og National Oceanic and Atmospheric Administration.

Kritikken af panikken

Nogle forskere, politikere, lobbyister mm. hævder, at det kun er naturligt – og dermed ikke menneske forskyldt – at temperaturen stiger. Dette er tildels rigtigt, idet menneskelig aktivitet ikke er den eneste faktor, som påvirker klodens klima. Vulkaniske udbrud og variation i jordens placering i forhold til solen f.eks., har gennem de sidste mange millioner år, givet og istid og anden variation i klimalet. Men forskernes klimamodeller tager altså allerede højde for denne naturlige variation. Forskerne mener, at den naturlige varation kun har bevirket de klimaændrene effekter med 2 pct. ifølge National Geographic. Mennesket har øget mængden af carbon dioxid i atmosfæren med mere end en tredjedel siden den idustrielle revolution og forventes at stige meget mere, efterhånden som ulande får adgang og råd til den vestlige verdens livsvilkår, hvis ikke vi meget drastisk ændre vores adfærd.

Paris aftalen

 

Hvorfor er det vigtigt

Den hurtige udviklingen i udledningen af drivhusgasser er en problem fordi det ændre klimaet hurtigere et nogle levende organismer kan tilpasse sig til. Flere forskere snakker om, at den sjette masseudrydelse af dyreliv er igang med at finde sted, hvilket betyder at en større procent del af jordens dyreliv uddør. Dette går især ud over planter, fugle og fisk.

Vi kan alle sammen bidrage til at sænke hastigheden, som  klimaændringerne udvikler sig med, ved at starte i det små. Læ f.eks. hordan man sortere affald og derved gænker CO2 udslippet på Dinsortering.dk

Du skal også tænke på dine forbrugsvaner f.eks. er en kæmpe klimasynder palmeolie, som biver brugt i alt lige fra parafume til fødevarer. Palmeolie er nemlig skyld i, at en masse regnskov bliver fældet, hvilket du kan læse mere om på Naturinfo.dk

Data: https://climate.nasa.gov/vital-signs/global-temperature/

Skrevet i: Økonomi

Lasse Lundqvist

Lasse Lundqvist er stud.polit ved Københavns Universitet. Lasse har han en stor interesse for programmering, kausalanalyser og musik mm. og hvordan man bl.a. kan bruge dataanalyse til at sætte en ny vinkel på div. emner.

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2023